Samfundets størrelse påvirker udviklingen af ordforråd og grammatik

NY FORSKNING Store sprog har en tendens til at være grammatisk mere simple end sprog i små samfund, der ofte har udviklet en meget kompliceret og detaljeret grammatisk struktur. Paradoksalt nok er det modsatte tilfældet, når det gælder størrelsen på sprogenes ordforråd. Ny dansk forskning viser, at forholdet mellem et samfunds størrelse, ordforrådets udvikling og grammatisk kompleksitet er afhængig af et enkelt parameter: med hvilken lethed ord og grammatiske strukturer læres af individer i et samfund.

Et lingvistisk paradoks: Jo enklere grammatik, desto større ordforråd

Det er ofte blevet observeret, at et sprogs egenskaber er påvirket af det sproglige samfunds størrelse og grad af isolation. Små, isolererede sprogsamfund udvikler ofte en kompleks grammatik med en detaljeret og uigennemsigtig morfologi med mange uregelmæssigheder. Disse kendetegn er ofte resultat af mangel på sproglig interaktion med andre sprogmiljøer end nærmiljøet. I modsætning er store sprog, som fx engelsk og kinesisk, der tales af mange mennesker, strukturelt mere simple. Omvendt forholder det sig med ordforrådenes størrelse. Store sprog har generelt et større og mere veludviklet ordforråd end små sprog.

Men hvorfor forholder det sig sådan, at samfundets størrelse har modsat påvirkning på ordforrådets størrelse og grammatisk kompleksitet?

Morten H. Christiansen
Morten H. Christiansen er professor i psykologi på Cornell Universitet i England, og professor i kognitiv videnskab på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i sprogtilegnelse og sprogevolution, og anvender en række metoder, herunder statistisk læring, sprogteknologiske modeller og neurovidenskabelige metoder.

Ved at simulere forskellige samfundsstørrelser i et computernetværk har en gruppe forskere med Morten Christiansen, Cornell University, i spidsen vist, at ord og grammatiske strukturers spredning i et sprogsamfund hænger sammen med, hvor nemt de læres af sprogbrugerne. Som udgangspunkt er ord lettere at lære end grammatiske konstruktioner.

“Man behøver kun at støde på et ord få gange for at lære det, og derfor er det lettere for ord at blive spredt til andre individer i samfundet”, siger Morten Christiansen i et interview med Cornell Chronicle. Grammatiske strukturer, som morfologiske aspekter og syntaks, tager længere tid at lære. Det kræver simpelthen, at sprogbrugerne støder på en grammatisk formulering flere gange, før den læres og lagres, og dermed kan videregives til andre individer.

Det er netop, hvad der sker i små samfund. Hver person har større tendens til at interagere med mange andre personer i samfundet, og dermed tale med en større del af den samlede befolkning. Hver person bliver derved eksponeret for samme grammatiske regel flere gange, hvilket øger chancen for at den bliver lært, og kan deles på ny.
I store samfund, som fx storbyer, taler en person oftest kun med en lille del af den samlede befolkning. Og netop fordi komplekse grammatiske regler er svære at lære, har de svært ved at blive delt mellem individer og dermed udbredt til en større del af befolkningen.

Jo større det sproglige samfund bliver, desto færre komplekse syntaktiske konstruktioner bliver overleveret

Sprogets udvikling simuleret i et computernetværk

Gennem computersimulationer undersøgte forskerne, hvordan lette og svære sproglige formuleringer bliver udbredt i små og store samfund. Forskerne simulerede et samfund af individer (’agenter’), der var i stand til at kommunikere med hinanden i et netværk, som minder om et mobilnetværk.

Hver agent havde en samling formuleringer, et inventar af ord og grammatiske strukturer, som de skulle dele med hinanden. Når en agent mødte en anden på netværket, kunne de enten bruge en formulering fra deres samling, eller de kunne opfinde et nyt udtryk og bruge det i stedet. Forskerne varierede derefter antallet af agenter i det simulerede samfund for at observere, hvordan lette og svære formuleringer blev spredt mellem agenterne.

I de store sproglige samfund var det kun formuleringer, der var lette at lære, der blev spredt. Komplekse grammatiske strukturer blev næsten helt udkonkurreret af ord, som dominererede samtalerne mellem agenterne på netværket. De formuleringer, der var svære at lære, blev i mindre grad overleveret fra agent til agent. Ord, derimod, blev hurtigt lært af agenterne, og således også hurtigt spredt. I de små samfund, hvor alle udvekslede formuleringer med alle, overlevede langt flere grammatiske formuleringer end i de store samfund.

“Hvis man ikke bliver udsat for komplekse grammatiske strukturer, så ser vi en tendens til at disse formuleringer forsvinder, hvorimod mere simple formuleringer, der er lettere at lære har større tilbøjelighed til at overleve”, forklarer Morten Christiansen.

Resultaterne fra forsøgene antyder, at sprog har en tendens til at blive enklere på et strukturelt niveau, samtidig med at vores verden bliver tættere forbundet.

Denne mekanisme kan også forklare, hvordan andre komplekse kulturelle mønstre opstår i små samfund. Morten Christiansen refererer til Bebopstilen, der blev udviklet i 1940ernes jazzmiljø i New York City. “Nye og strukturelt komplekse kulturelle formater opstår i små, tæt forbundne miljøer, hvor individerne interagerer meget med hinanden”.
I modsætning har massekulturelle formater en tendens til at blive mere forenklede og lettere at lære. “For eksempel bliver vi eksponeret for, og vi husker, en stor mængde populærmusikalske numre, som for størstedelens tilfælde er blevet melodisk meget simple”, slutter Morten Christiansen.

Mere information:

Artiklen er udgivet 24. januar, 2018 af Florencia Reali1, Nick Chater2, Morten H. Christiansen3,4 i Proceedings of the Royal Society B.

1 Universidad de los Andes, Columbia, 2 University of Warwick, England, 3 Cornell University, England, 4 Aarhus Universitet.

Artiklen er open access, og kan findes her: Simpler grammar, larger vocabulary: How population size affects language

Sprogudvikling: Samfundets størrelse påvirker udviklingen af ordforråd og grammatik
Tagged on:         


© Forskningsformidling.dk 2018
Kontakt forskningsformidling.dk