Napoli – en politisk og kulturelt spændt situation

Napoli om natten

REPORTAGE Der var ingen sorte huller eller galaktiske sammenstød, som vi kender det fra verdensrummet. Men de politiske og kulturelle modsætninger i byen Napoli kan til tider opleves som en kosmisk kollision. 120 italienskinteresserede samlet til videnskabelige foredrag om transseksuelle Camorramafiosi, litterære identitetskriser og politisk ligegyldighed viser, at ikke kun naturvidenskaben samler en bredere befolkning til formidling af forskning.

Napule è mille culure. Napule è mille paure (‘Napoli er tusinde farver. Napoli er tusinde bekymringer’). Sådan portrætterede den napolitanske folkemusiker Pino Daniele byen Napoli i sangen Napule è fra slutningen af 70’erne. Sangen handler om modsætningerne og den vanskelige virkelighed, befolkningen i Napoli lever med. Den handler om følelsen af ligegyldighed og afmagt over den syditalienske situation.

Napoli
Napoli er grundlagt af græske kolonister i det 8. århundrede før vores tidsregning. Den ‘nye by’ (neo – ny, polis – by) har gennem tiden været genstand for utallige erobringer, og var frem til Italiens samling i 1861 hovedstad i Kongeriet Begge Sicilier, som omfattede det meste af det sydlige Italien og Sicilien. Nu er Napoli i rivende industriel og kulturel udvikling, og er efter Rom og Milano Italiens tredjestørste by med godt 1 mio. indbyggere (3 mio. med forstæder).

Skønt Napoli ligger mere end 2000 kilometer fra Danmark, har den napolitanske – og især italienske – historie og kultur stor interesse i Danmark. Seniorforsker ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Gert Sørensen forklarer, at Napoli tilbage i tiden har været mål for de europæiske og danske dannelsesrejsende. H.C. Andersen har i sine rejsedagbøger og romaner efterladt sig mange spor fra sit ophold i byen. Constantin Hansens malerier er blevet til klassiske fremstillinger af livet i Napoli og Italien.

“For en nordeuropæer sammenfatter Napoli også en særlig identitet, en Napoletanità, der kan virke både dragende og fremmedartet, når man i de gamle bydeles snævre gyder står over for de mange fænomener af overtro og magiske hændelser, der ofte unddrager sig enhver rationel forklaring”.

“Napoli falder uden for de gængse skemaer for en europæisk storby. Det afspejler også byens vanskelige møde med den moderne verdens industrialisme, arbejderklasse og foretagsomme borgerskab, der aldrig har slået bredt igennem”, fortsætter Gert Sørensen.

Stor populærvidenskabelig interesse for Napoli

Netop de kulturelle og politiske modsætninger i Napoli var temaerne, da en alumneforening under Københavns Universitet – Italiensk Kandidatforening – havde inviteret en række universitetslektorer og italienseksperter til at kaste lys på det syditalienske spørgsmål centreret om byen Napoli.

Mere end 120 italienskinteresserede var til stede i et tætpakket auditorium på Søndre Campus – i folkemunde bedre kendt som KUA – hvor seniorforsker Gert Sørensen, lektor Pia Schwarz Lausten, forfatter Alba Granizio og journalist Cecilie Marie Meyer formidlede kulturelle og politiske aspekter af Napolis historie og situation.

Napoli
Mere end 120 italienskinteresserede var til stede på Søndre Campus til forskningsformidling om byen Napoli
Fra hovedstad til udkantsområde

Napoli er i løbet af 150 år gået fra at være hovedstad i Kongeriet Begge Sicilier til at være et udkantsområde i det sydlige Italien. Det identitetsskifte, samt en stærk kriminel underverden med Camorraen i spidsen, har medvirket til, at Napoli i det tyvende århundrede har levet en tumultarisk tilværelse med jordskælv, krige, kriminalitet og industrialisering.

“Måske har Napoli ligefrem sprunget en udviklingsfase over. Byen fik aldrig den fremdrift som de norditalienske byer, Milano og Torino. Den faldt snart tilbage i en selvforståelse, der omslutter de traditionelle livsmønstre og giver dem et træk af noget genetisk uforanderligt. Det betyder også, at fortidens blindgyder aldrig rigtigt overvindes, men bringes med ind i nutiden og fremtiden, fortæller Gert Sørensen.

Le Vele di Scampia
Le Vele di Scampia (dansk: Scampias sejl) er et stort forstadsprojekt bygget mellem 1962 og 1975. De er kendt fra Roberto Savianos Gomorra.

“Det svækker de sociale strukturer og udsætter de offentlige institutioner for et stærkt pres fra en historisk rodfæstet kriminalitet. Denne historie illustrerer i dag udfordringerne fra en eksistens i udkanten af den postindustrielle virkelighed, som længe har tegnet sig i Italien og Europa, forklarer Gert Sørensen.

Identitetskriser og den mandlige transvestit il Femminiello

Lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, Pia Schwarz Lausten, fremhæver Elena Ferrantes Napoli-serie som en beskrivelse af den splittelse, der eksisterer mellem det rige, industrialiserede Norditalien og det fattige syd. Napoli spiller en central rolle i beskrivelsen af to pigers liv, Lila og jeg-fortælleren Elena, og de intriger, konflikter, jalousi og kærlighed, der er indbegrebet af deres venskab.

Romanen er et billede på identitetskrisen i Napoli i 1950’erne, men problemstillingerne er aktuelle i en periode, hvor Napoli ikke kun oplever en industriel, men også kulturel, opblomstring. Der tales om en Napoletanità, en naplolitanskhed, en livsstil.

Napoli er ikke kun Syditalien, pizzaer og Maradona. Napoli er også et fascinerende ‘helle’ for det homoseksuelle og transseksuelle miljø i Italien. Journalist og italiensekspert Cecilie Marie Meyer​ beskriver Femminiello-figurens opståen, identitet og relevans, og hvordan Napoli i dag giver plads til mere end en binær opfattelse af køn.

Femminiello
Il Femminiello – Napolis tredje køn. Femminiello-kulturen eksisterer i hele Napoli.

Begrebet Femminiello (femmina – kvinde, ello – maskulin diminutiv suffiks) bruges i napolitansk kultur om homoseksuelle mænd med feminine træk. Figuren har opnået næsten religiøs kultstatus i Napoli, hvor det siges at bringe held at have en Femminiello med til bryllup og barnedåb, og de unge mænd er ofte feterede personer i lokalmiljøet.

“Femminiello-kulturen eksisterer i hele Napoli – også i Secondigliano og i et af Italiens mest maskuline miljøer, la Camorra”, fortæller Cecilie Marie Meyer.

“Ugo Gabriele – bedre kendt som Ketty – er en berygtet person inden for den kriminelle verden. Ugo var en af Napolis største narkohandlere i den napolitanske mafiaorganisation la Camorra, og styrede et kartel i bydelen Scampia. Han var en af Scampias farligste mænd, og samtidigt erklæret Femminiello. Han klædte sig som en kvinde og prostituerede sig i centrum af Napoli.

Det syditalienske spørgsmål er et højtaktuelt emne for Europa

Napoli og det syditalienske spørgsmål er et højtaktuelt emne, ikke kun for italienskinteresserede, også for Danmark og det europæiske fællesskab. Napoli er manifestationen på, hvordan udkantsområder bliver politisk nedprioriteret, hvor kriminaliteten i mange år har fået mere eller mindre frit spil til at distribuere narkotika, organisere prostitution, gambling, og påvirke lokalpolitiske beslutninger i Napoli og omegn.

“Napoli er et billede på nogle mulige tendenser, der ligger og ulmer i det europæiske fællesskab. Hvad der sker i Sydeuropa, som Napolis dramatiske historie og virkelighed fortætter, bliver derfor også ganske nærværende i Danmark, og afkræver en fortsat ajourføring af viden og indsigt i disse forhold”, slutter Gert Sørensen.

Arrangementet Temaaften om Napoli var arrangeret af Italiensk Kandidatforening, og blev afholdt på Søndre Campus 3. oktober. Den italienske ambassadør gæstede arrangementet.

18.30 – 18.40: Velkomst og kort introduktion ved formand Bjørn Wessel-Tolvig
18.40 – 19.05: Gert Sørensen​: Napoli fra hovedstad til udkantsområde. Et kort rids af Napolis historie fra den franske revolution over Risorgimento og Belle Époque-perioden op til 1. Verdenskrig og frem til jordskælvet i 1980 og den seneste tid med kriminalitet og af industrialisering.
19.05 – 19.30: Pia Schwarz Lausten​: De fire bind i Elena Ferrantes serie, L’amica geniale, kaldes til tider Napoli-kvartetten. Napoli spiller da også en central rolle for hovedpersonens udvikling. Oplægget undersøger hvilket billede der tegnes af Napoli, og diskuterer hvilken funktion byen har i romanerne.
19.30 – 19.55: Alba Granizio​: ​Et udpluk af Napolis mytologi og historie, kongernes og vicekongernes aftryk samt om Medicinsk Museum og Pausilypon.
19.55 – 20.20: Cecilie Marie Meyer​: Napoli er generelt et fascinerende ‘helle’ for homoseksuelle og transvestitter. Oplægget vil belyse femminiello-figurens opståen, identitet og relevans, der er helt særlig for Napoli og i dag giver rum for ‘det tredje køn’.
20.20 – 20.30: Afrunding

Mere information: