High tech – Human Touch – Aarhus Universitet 7. december 2017.
Arrangør: Arts på AU i samarbejde med More Creative – Region Midtjyllands kreative vækststrategi – og konsulenthuset Seismonaut.
I sidste uge var repræsentanter fra det danske erhvervsliv, videnskabsfolk og studerende samlet i C.F. Møllers gamle Aula på Aarhus Universitet.
Med udsigt til det bakkede landskab i Aarhus Universitetspark var scenen sat til at diskutere humanioras rolle ind i et nyt digitalt erhvervsliv.
Prodekan på Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus åbnede sessionen med et opråb til forsamlingen: Virksomheder får brug for menneskelige kompetencer i et digitaliseret erhvervsliv!
Der er flere indikationer på, at fremtidens arbejdsmarked ikke kun har brug for programmører og IT-folk. Der er i stigende grad brug for at forstå individet – mennesket – i en voksende mængde data. Med udgangspunkt i netop mennesket, og forståelsen af mennesket som forbruger i en ny digital tidsalder, diskuterede udvalgte erhvervsfolk, og humaniora selv, den rolle humanister og humanistiske kompetencer skal nytænkes ind i fremtidens erhvervsliv.
Det er i sig selv en interessant diskussion. For hvordan bygger vi bro mellem de kreative humanistiske fag og et businessminded og resultatorienteret erhvervsliv, spørger Seismonauts Anne Porse Nielsen. Hvordan passer et ellers udskældt humaniora ind i et erhvervsliv, der buldrer af sted i det digitale tog?
For både Kasper Lyhr fra First Agenda og Matias Dalsgaard fra GoMore havde samspillet mellem humanistiske kompetencer og teknologi boostet innovationen og diversiteten i deres virksomheder. For begge handlede det om at kunne forstå mennesket i kunden. Kommunikation til kunden skal ikke bare være simpel og i det rigtige sprog, kommunikationen skal også have ånd, sluttede Matias Dalsgaard.
Humanistiske kernekompetencer blev gennem dagen bifaldet som kreative og innovative, og uundværlige for forståelsen af mennesket i et digitalt samfund.
Efter at have reflekteret over input fra erhvervsfolk og forskere hen over weekenden er jeg kommet til den konklusion, at jeg generelt er positivt stillet over for konferencens diskussion. Men ind i den positive opfattelse har også sneget sig et aber dabei.
Humanister har stadig en vigtig rolle at spille i nutidens – og fremtidens – erhvervsliv. Vi har som udgangspunkt stadig brug for uddannede med kompetencer inden for sprog, litteraturvidenskab, filosofi og historie. Som Matias Dalsgaard fra GoMore påpeger, det er vigtigt at vide noget om samfundet, men også at kunne noget andet. Det er vigtigt at have nogle solide kompetencer ud over tillærte humanistiske kvalifikationer for også at kunne tale programmørernes sprog.
Et problem under konferencen lod sig dog stå tilbage. Humanister blev beskrevet som én enhed. Alle humanister kan nogenlunde det samme, de er kreative og de kan noget med mennesker. Punktum.
For det første er det en grov forenkling af humaniora. Alene på Københavns Universitets bachelorniveau er der 37 forskellige humanistiske uddannelser, og 53 forskellige kandidatuddannelser. Der undervises i så forskellige fag som Asienstudier, Eskimologi, Informationsvidenskab og Kulturformidling til Retorik, Cognition and Communication, og Interkulturelle Markedsstudier. Alsidigheden er enorm og ligeledes færdighederne. Hvordan tænker vi alsidigheden ind i erhvervslivet?
For det andet, humanister er ikke kreative par excellence blot fordi de har haft deres gang i det gamle svenskrøde betonbyggeri på Amager. De har fordybet indsigt i humanistisk videnskabsteori, mennesket som socialt og kulturelt væsen, sproglige analyser og menneskets historie. Det er ikke nødvendigvis oversætteligt med at være kreativ og kunne sælge en vare!
For det tredje refererede eftermiddagens konferencier Rane Willerslev ofte til antropologer, når han omtalte humanisters evne til at analysere mennesker (mig bekendt har antropologi fortsat til huse på det Samfundsvidenskabelige Fakultet). Rigtigt set har antropologer, sociologer og psykologer god indsigt i menneskets natur og adfærd, det er ikke nødvendigvis gældende for studerende fra italiensk eller kunsthistorie.
High Tech – Human Touch havde en interessant vinkel, og må roses for at lykkes med at sammensætte et panel af oplægsholdere, der kunne belyse humanioras rolle i fremtidens digitale landskab.
Til Rane Willerslevs afsluttende bemærkninger summede vi ud i foyeren til duften af nyproppede bobler og karamelkager. Og mens jeg tørrede det sidste chokolade af fingrene, må jeg konkludere: High Tech Human Touch konferencen åbnede en dør til en spændende diskussion om humanistiske kompetencer på fremtidens arbejdsmarked, men konferencen stillede også flere spørgsmål end den besvarede.
Jeg forlader Aarhus og #humantech konferencen beruset på ny viden og en tro på, at humanistiske kompetencer stadig har eksistensberettigelse. #uddpol @AarhusUni pic.twitter.com/qSEeQUye9u
— Bjørn Wessel-Tolvig (@BjWessel) 7. december 2017
Johanna Seibt, professor MSO i robophilosophy på @AarhusUni – "Vi er nødt til at gentænke humaniora og humanioras struktur". Johanna efterspørger mere tech på humaniora, som kan spille sammen med kerne humanistisk viden #humantech #uddpol
— Forskningsformidling (@forskformidling) 7. december 2017
Referencer:
High Tech – Human Touh konference side
Bjørn Wessel-Tolvig – fra High Tech Human Touch konference Aarhus 7. december 2017