Hvad kan man lærer(!) af grammatiske fejl?

INTERVIEW Det danske sprog kan være svært at mestre. Det gælder både for personer med dansk som modersmål, og personer der er ved at lære dansk som andetsprog. For hvis ikke man har styr på grammatikken, hjælper den måde vi udtaler ordene, ikke altid.

‘Køre/kører, og/at, ligge, lægge’ er blandt de grammatiske fejl, man støder på i skrevne tekster som opgaver, sms’er og kommentarer på nettet. Der er nemlig ikke den store lydlige forskel på nogle af disse ordpar, når de udtales. Det resulterer i en række grammatiske fejl – eller afvigelser – som kan påvirke dig som læser.

Lektor Line Burholt Kristensen

Forskningsprojektet Broken Grammar and Beyond (BGB) undersøger hvilke grammatikafvigelser vi producerer i tekster, og hvordan disse tekster læses og forstås af andre. Lektor i lingvistik Line Burholt Kristensen står bag projektet, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Dansk Sprognævn, Aarhus Universitet og Max Planck instituttet i Nijmegen, Holland. Projektet løber i perioden 2018-2021 og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond under Sapere Aude-ordningen.

Måske læser du hen over dem, måske bliver din læserytme brudt og læsehastigheden nedsat. Men grammatiske fejl kan også have konsekvenser for din forståelse af teksten.

Et nyt dansk forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvilke grammatiske fejl og afvigelser vi oftest laver, og hvordan de påvirker læsehastigheden og forståelsen af tekster.

Det skal i sidste ende munde ud i en række anbefalinger til skolelærere og sprogskoleundervisere, om hvilke dele af grammatikken der er vigtige at fokusere på i undervisningen.

Hvad er en grammatikafvigelse?

Ifølge lektor i lingvistik ved Københavns Universitet Line Burholt Kristensen kan grammatikafvigelser være mange forskellige ting.

Derfor undersøger hun i projektet Broken Grammar and Beyond en række forskellige grammatiske normbrud i skrevne tekster.

Men selv om en grammatisk fejl er en afvigelse, er en grammatisk afvigelse ikke nødvendigvis en grammatisk fejl. Line Burholt Kristensen forklarer:

“Grammatiske afvigelser kan fx være, når en person bruger bøjningsendelser, grammatisk køn eller ordstilling på en måde, der afviger fra normen.”

“På dansk ser vi typisk afvigende brug af bøjningsendelse, fx nutids-r. Det er en hyppigt forekommende grammatisk fejl både hos personer med dansk som modersmål og personer med dansk som andetsprog”.

“I nogle udsagnsord på dansk kan man ikke høre det lille ‘r’, der markerer nutidsbøjningen i skrift. Derfor ser vi en del fejl, som fx ‘jeg køre en tur’ i stedet for det korrekte ‘jeg kører'”.

“Det kan også være en grammatisk afvigelse i ordstillingen. Man skriver ‘i morgen jeg kører en tur’ i stedet for ‘i morgen kører jeg en tur’. På den måde får man byttet rundt på subjektet og verbet”.

I undersøgelsen kigger Line Burholt Kristensen derimod ikke på tastefejl og leksikale afvigelser. Det betyder, at hvis man skriver hukommelse, når man mener minder, som fx 'jeg har gode hukommelser fra min barndom', så bliver det markeret som en leksikal afvigelse, og ikke en grammatisk afvigelse.
I undersøgelsen kigger forskerne derimod ikke på tastefejl og leksikalske afvigelser. Det betyder, at hvis man skriver hukommelse, når man mener minder, som fx ‘jeg har gode hukommelser fra min barndom’, så bliver det markeret som en leksikalsk afvigelse og ikke en grammatisk afvigelse.
Fra hjemmeopgaver til hjerneskanninger

Projektet Broken Grammar and Beyond består af tre faser, hvor forskerne både skal se på hvilke grammatiske afvigelser vi laver, og hvordan vores hjerner behandler sådanne afvigelser.

I samarbejde med Dansk Sprognævn og Københavns Sprogcenter har ph.d.-studerende Katrine Falcon Søby indsamlet flere hundrede opgavetekster fra gymnasieelever med dansk som modersmål, og fra sprogskolekursister med dansk som andetsprog.

“Først opmærker vi teksterne manuelt for grammatiske afvigelser inden for ortografi, morfologi, syntaks og ordvalg. Derefter sammenligner vi typen og hyppigheden af grammatikafvigelser hos dem, der er opvokset med dansk grammatik, og dem der er ved at tilegne sig grammatikken”.

“I kontrollerede læseforsøg undersøger vi dernæst, hvordan sprogbrugere forstår tekster med forskellige slags grammatikafvigelser. Altså hvordan påvirker en grammatisk afvigelse læsehastigheden, lyserytmen og læseforståelsen. Er det afvigelser, vi læser hen over, eller afvigelser der betyder, at vi ikke forstår teksten?”

I sidste fase bruger Line Burholt Kristensen hjerneskanningsforsøg til at undersøge, hvordan hjernen arbejder med sprogforståelse. Med en MR-skanner (magnetisk resonans) ser gruppen nærmere på, hvordan hjernen forstår og behandler disse grammatiske afvigelser.

I tredje fase af projektet bruger gruppen en MR-skanner til at undersøge, hvordan hjernen arbejder med grammatiske afvigelser.
Skal udmunde i anbefalinger til sprogskoler

Målet med forskningsprojektet er at opstille en brugsbaseret og neurokognitivt funderet sprogforståelsesmodel, der tager hensyn til, at grammatiske afvigelser tager mange former og påvirker forståelsen på forskellige måder.

Samtidig skaber undersøgelsen en samling af de mest hyppige grammatiske afvigelser, som danske og udenlandske studerende laver på dansk. Det er vigtig viden for Dansk Sprognævn og udviklere af dansk sprogteknologi for hele tiden at være opdateret på, hvordan det danske sprog udvikler sig og bruges.

“Rent grundforskningsmæssigt er det ret spændende, hvordan vi mennesker forstår hinanden. Hvordan forstår vi grammatik og hvad sker der i vores hoveder, når vores hjerner arbejder med grammatik”.

Sprogundervisning på Københavns Sprogcenter
Studier af tekster fra sprogskoler giver ny viden om, hvilke dele af dansk grammatik der er særligt svære for personer, der er ved at tilegne sig dansk, og hvilke dele af grammatikken sprogundervisere skal have særligt fokus på. © Københavns Sprogcenter

“Rent praktisk, så er de her spørgsmål også relevante, hvis man er underviser på en sprogskole eller arbejder ved dansk sprognævn. Det er interessant at vide, hvilke afvigelser der forekommer i naturligt forekommende tekster, og hvilke afvigelser der gør det svært at forstå, hvad folk skriver”.

Grammatikken er en vigtig del af det danske uddannelsessystem. Det gælder både i skole- og gymnasieuddannelserne, men også på sprogskolerne. Projektet Broken Grammar and Beyond arbejder frem mod at bruge resultaterne til at udarbejde en række anbefalinger til gymnasie- og sprogskolelærere, om hvad deres studerende har specielt svært ved.

På den måde kan underviserne målrette undervisningen og tage højde for, at nogle dele af dansk grammatik er sværere at lære end andre.

Mere information:


Hvad kan man lære af grammatiske fejl?
Tagged on:             


© Forskningsformidling.dk 2018
Kontakt forskningsformidling.dk