Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/forskningsformidling.dk/public_html/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 644

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/forskningsformidling.dk/public_html/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 661
Hvornår bliver en Roman til en Uroman? - Forskningsformidling

Hvornår bliver en Roman til en Uroman?

Lektor Jacob Ølgaard Nyboe om genreforskning

INTERVIEW En roman er ikke altid en roman. En roman kan også være en uroman. Et kreativt genremærkat som ‘uroman’ bryder med de konventionelle, etablerede genredefinitioner. Men hvad vil det egentligt sige, at en bog definerer sig med sin helt egen opfundne genre? Lektor Jacob Ølgaard Nyboe forsker i samspillet mellem skønlitterære værkers selverklærede genremærkat og deres modtagelse hos læserne. Hans forskning peger på en uoverensstemmelse mellem værkernes anseelse i det elitære skønlitterære miljø og læsernes vurdering af bøgerne.

Når man går ind i en boghandel, har man en forventning om at finde krimierne på hylden under Romaner, og bøger om mad under Gastronomi. Det giver mening ud fra et markedsføringsperspektiv, at bøger har en bestemt genre påtrykt på forsiden. Så kan man finde en bestemt type bog sammen med andre bøger af samme slags, og samtidig hjælper det potentielle læseres orientering og udvælgelse af bøger. Det giver også en afklaring af forventningerne til den type tekst, man skal i gang med.

Jacob Ølgaard Nyboe
Jacob Ølgaard Nyboe forsker i genrermærkater på Københavns Universitet
Jacob Ølgaard Nyboe er ekstern lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Han forsker i samspillet mellem bøgers selverklærede genremærkat og læsernes forståelse af teksten. Se Jacob Ølgaard Nyboes profil på Københavns Universitet.

Ekstern lektor Jacob Ølgaard Nyboe fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet forsker i genremærkater, dvs. skønlitterære bøgers egen erklæring af at tilhøre en bestemt genre. Mere specifikt interesserer han sig for genremærkater, der bryder med de konventionelle, etablerede genremarkeringer. Det er værker, hvor genremærkatet er kreativt og atypisk. Det ses fx i Hans Otto Sørensens seneste roman Revolutionær – en Andy Warhol komposition (2017), hvor genren ikke blot er angivet som en roman, det er en Monsterroman.

Et kreativt genremærkat giver værket en genremæssig særstatus

De skæve, kreative genremærkater er over alt i den nye skønlitteratur. Men hvad er det for en bevægelse, og hvad søger forfatterne at opnå med de særegne genresignaturer?

– “Det er en måde at stille sig an, blive synlig og få respekt, eller som Bordieu ville kalde at få kulturel kapital. Inden for det skønlitterære felt har der været en særlig status i netop at gøre noget med genrerne, udfordre dem, twiste dem, og tage dem nye steder hen. Genremærkaten er en eksplicit måde at sige: ‘Jeg gør det her!’ Og så må man også bevise, at man gør det”.

– “Svend Åge Madsens “Lystbilleder” (1964) er et godt eksempel på en særegen genresignatur. Her en bogens genre ikke en roman, men en uroman. Når man går ned i en romanen, må man forholde sig til parateksten, altså teksten uden om teksten, og hvilke signaler den sender. Laver man en mere klassisk skønlitterær analyse, må man spørge sig: hvordan udspiller bogen sin ‘uroman-agtighed’? Hvad er det for en fortællerinstans? Synsvinkel? Hvordan beskrives karaktererne, det narrative forløb, og hvordan opløses det?”

Svend Åge Madsens Lystbilleder med genremærkatet uroman
Svend Åge Madsens Lystbilleder med genremærkatet uroman ©Gyldendal

– “I Svend Åge Madsens uroman ligger en flabethed i ikke at ville definere sig som en konventionel roman. Der ligger også et mellemværende med romanen, fordi han kalder værket en uroman, og dermed distancerer den sig fra romangenren. Men hvad er det, der gør bogen til en uroman og ikke et anti-epos? I analysen handler det om at se på, hvad er det for træk fra en mere veletableret psykologisk romantype der bruges. I dette tilfælde er det en fuldstændig afpsykologiseret hovedperson, der i øvrigt henvises til som hæn. Og det er altså 40 år før svenskerne fandt på at kønsneutralisere pronomenet. Der er konstante brud i det fortløbende narrativ, og handlingen opløses hele tiden i absurde scener”.

Stor forskel på værkers status i det litterære miljø og læsernes vurdering

De særegne, kreative genresignaturer høster stor ros og status i elitære litterære kredse, men blandt almindelige læsere har mærkatet ikke samme ønskede effekt. I en stor spørgeskemaundersøgelse blandt læsekredse i København har Jacob Ølgaard Nyboe bedt bogklublæsere forholde sig til genrespørgsmålet i værker med en afvigende og påfaldende genresignatur.

– “Faktisk viste det sig, at rigtig mange af læserne (1/3) slet ikke registrerede, at der var en genresignatur på forsiden, altså en erklæring om en genremæssig særstatus. Dernæst var der for en stor dels vedkommende samtidig en negativ vurdering af værket. Her var altså en diskrepans mellem læsegruppens negative vurdering af bogen og bogens høje status i de litterære kredse”.

– “Der kan ligge en særlig prestige i et særligt genremærkat inden for det litterære miljø. Det er et normbrud, og et brud med konventioner. Men disse mærkater blev altså ikke noteret af læseklubdeltagerne, som vi må antage er litterært interesserede. Så de her værker, der har et særligt genremærkat, som fx uroman eller monsterroman, og som har vundet store bifald i etablerede litterære miljøer, modtager ikke samme ros og anerkendelse i læsekredsene”.

Større forståelse af genrebegrebet giver en rigere læseoplevelse

Resultaterne fra Jacob Ølgaard Nyboes undersøgelser viser, at så snart læserne blev opmærksomme på genresignaturerne, åbnede det op for spændende diskussioner af værkerne, og de projekter forfatterne havde sat i gang.

– “Jeg tror simpelthen man kan få en rigere læseroplevelse, hvis man bliver opmærksom på udenomsteksten – parateksten – og samtidigt tænker selve hovedteksten som noget materielt, historisk forankret. Det er en bevidsthed og en dimension, der har været glemt i uddannelsessystemet. Her har man længe betragtet tekster som fuldstændig immaterielle størrelser. Der går simpelthen en oplevelse tabt for læseren og for læsningen. Det bliver altså et didaktisk spørgsmål: Vi må tilbage og lære folk at blive mere opmærksomme på parateksten, og forståelsen af teksten uden om teksten”.

Genrespørgsmålet strækker sig ud over skønlitteraturen

Genrespørgsmålet er en vigtigt del af den skønlitterære analyse, men selve genrebegrebet strækker sig ud over skønlitteraturen og dybt ind i daglige tekstanalytiske udfordringer. Det er en måde at forklare, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden. På Københavns Universitet forsker lektor Tanya Karoli Christensen i trusselsbreve som genre. De seneste år har set en stigning af trusler specielt på sociale medier. Disse trusler har til formål at indgyde frygt hos modtageren; en effekt som hovedsageligt tilvejebringes af bestemte sproglige markører og greb. Kombinationen af retslingvistisk analyse og retoriske genrestudier kan give nye indsigter i, og større forståelse af, hvordan vi opdager og definerer trusler i samfundsdebatten. Genrespørgsmålet er vigtigt – slutter Jacob Ølgaard Nyboe – for det peger på nogle generelle erkendelsesmæssige og kognitive udfordringer, vi mennesker konstant står over for, når vi skal kategorisere og systematisere den verden, vi lever i.

Mere information

Hvornår bliver en Roman til en Uroman?
Tagged on:     


© Forskningsformidling.dk 2018
Kontakt forskningsformidling.dk