Toner kan være høje og lave. Men kan de også være tykke og tynde? Unge og gamle?
INTERVIEW Har det sprog du taler, indflydelse på den måde du tænker? Ph.d.-studerende Peer Christensen fra Lunds Universitet undersøger, hvilken effekt tværsproglige forskelle har på vores kognition. Med en dybere forståelse af, hvordan den menneskelige hjerne processerer sprog, kan vi i fremtiden udvikle computerprogrammer, der bedre kan forstå mennesker på tværs af sprog.
Det sprog du taler, afslører den måde du tænker! Sådan lyder hovedpåstanden i en anerkendt teori inden for kognitiv lingvistik kaldet konceptuel metaforteori. Med udgangspunkt i sprogmetaforer hævder teorien, at sproglige metaforer afspejler vores oplevelse og forståelse af verden. Metaforer bruges til at beskrive abstrakte begreber, og det er en måde for os at forstå et begreb gennem et andet. Men ikke alle sprog bruger de samme metaforer til at beskrive de samme abstrakte ting i verden.
Peer Christensen undersøger, hvilken effekt vores modersmål har på den måde, vi tænker om verden. Han er netop rejst til Sydafrika for at undersøge, hvordan folk fra bantusproget xhosa taler om toner. Den data tager han med hjem til Lunds Universitet og sammenligner med, hvordan svenskere og tyrkere beskriver tonefrekvens.
Toner som tykke og tynde, unge og gamle.
– “Når vi i Danmark bruger udtryk som ‘høje’ og ‘lave’ toner, bruger vi i virkeligheden metaforer til at beskrive et abstrakt koncept som tonefrekvens”.
– “Men det er ikke alle sprog, der bruger samme udtryk til at beskrive toner. På tyrkisk og farsi taler man om toner som værende tykke og tynde. På xhosa taler man om stor og lille tone, og andre steder i verden beskriver man toner som tunge og lette, unge og gamle”.
– “Tonemetaforerne ‘høj’ og ‘tyk’ har ingen fysisk form for højde og tykkelse, men vi kan undersøge, hvorvidt metaforerne i sproget afslører noget om, hvordan vi tænker om toner. Spørgsmålet bliver, om vores hjerne danner en form for mentalt billede af tonen ud fra de rumlige dimensioner, som angives i sproget. Ifølge førnævnte konceptuelle metaforteori kan det antages, at når mennesker fra forskellige sprog taler om toner som høje og lave, tykke og tynde, eller unge og gamle, så er deres mentale billede af tonefrekvensen også forskellig”.
Gestik som et ‘vindue til hjernen’.
Men Peer Christensen mener ikke, at forskellige sproglige metaforer definitivt afslører, om mennesker fra forskellige sprog også tænker forskelligt om toner. Derfor har han taget en alternativ tilgang til at studere sprogets påvirkning på kognitionen. Ved at se på hvordan mennesker ikke kun taler om toner, men også bruger deres hænder til at illustrere tonefrekvens, får han en dybere indsigt i hjernens mentale repræsentation af sproget.
– “Nogle forskere kalder vores håndbevægelser – gestik – et vindue til sindet. Den måde vi bevæger vores hænder, når vi taler om fx toner, er med til at illustrere den måde vi konceptualiserer toner på. Gestikken gør noget så abstrakt som ‘tonehøjde’ meget konkret ved fysisk at illustrere det som værende høj eller lav”.
Med viden fra både tale, gestik og nonverbal kognition stykker han et billede sammen af talerens mentale billede. Dermed kan han måske finde frem til, om den måde vi tænker om toner, er specifik for det sprog vi taler eller om det er et universelt fænomen.
– “De svenske deltagere taler om toner som høje og lave. Med flad hånd bevæger de hænderne op og ned for at illustrere “højden” på tonen. Der er altså en kongruens mellem metaforen “høj” og gestikken, der illustrerer at tonen er høj. Tyrkerne derimod siger tyk og tynd om toner, men når de gestikulerer, bevæger de ofte hånden op og ned fuldstændig som svenskerne. Min forventning var, at tyrkerne ville bruge to hænder og lave laterale bevægelser, hvor de markerede tykkelsen på tonen. Det gjorde de ikke”.
Vi kan ikke udelukkende stole på information fra talesproget
– “Der var altså ikke sammenhæng mellem tonemetaforen tyk/tynd og den måde tyrkerne illustrerede tonen med hænderne. Det er her gestikken er fascinerende! Og det mangler i vores videnskabelige undersøgelser om sprogproduktion, men også i hele metaforteorien. Gestikken illustrerer ikke kun, hvad vi taler om, men også hvordan vi taler om det. Gestik kan altså være et ‘vindue til hjernen’ og de kognitive processer der skabes, når vi taler.”
Peer Christensen finder i sine forsøg en diskrepans mellem det sproglige udtryk og gestikken, når de tyrkiske deltagere beskriver toner. ‘Højde’ i gestikken dominerer, selv om de talte om tykkelse på tonen. Gestikken bliver derfor en vigtig modalitet til at få indsigt i, hvordan hjernen processerer sprog.
– “Det vi kan sige med sikkerhed er, at vi ikke altid kan stole på det sproglige udtryk. Hvis vi skal udlede, hvordan folk tænker og mentalt repræsenterer tonehøjde, kan vi altså ikke stole 100% på konceptuel metaforteori. Dvs. vi kan ikke udlede, at de metaforer vi bruger i tale, er lig med den måde vi konceptualiserer et givent fænomen. Så gestikken er vigtig, fordi den bidrager til at stille spørgsmål ved lingvistiske og kognitive teorier, som oftest er baseret alene på sproglige data”.
Tale og gestik danner grundlag for fremtidige kommunikationsmuligheder
Men det er ikke kun inden for grundforskningen, at Peer Christensens forskning er vigtig.
Et forholdsvist nyt område som human-computer interaction har de seneste år gjort store fremskridt i taleproduktion og talegenkendelse.
– “Hvis man i fremtiden skal blive bedre til at interagere med computere, så er det vigtigt, at vi undersøger, hvordan forskellige sprog ikke kun taler, men også bruger deres talesamtidige gestus til at kommunikere”.
– “Her er toner bare en lille del af det sprogvidenskabelige felt. Der er mange domæner som fx farver, rumlige forhold og bevægelse, hvor vi har fundet tværsproglige forskelle i grammatiske strukturer og kategorier. Når vi udvikler og designer software, vi kan interagere med, er det vigtigt at tage højde for forskelle i sprog og kognition”.
Peer Christensen afleverer sin ph.d.-afhandling i løbet af 2019.
Mere information: