På den allernordligste del af Bornholm ligger en lille havneby med cirka 1500 indbyggere. I løbet af få dage i midten af juni stiger befolkningstallet eksplosivt, når mere en 100.000 videbegærlige danskere indtager årets Folkemøde. Den lille klippeø i Østersøen bliver for en stund centrum for befolkningens opmærksomhed, når virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier mødes i Allinge Havn for i fællesskab at diskutere sig frem til nye indsigter og erfaringer.

Folkemødet

Folkemødet er skabt med inspiration fra den svenske politikeruge ’Almedalsveckan’, der afholdes i uge 27 hvert år på Gotland. Folkemødet hylder det danske demokrati og fællesskab. I 2017 deltog 1.027 foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier. Dette år afholdes den 8. udgave af Folkemødet i Danmark. Se mere på Folkemødets hjemmeside.

Formålet med Folkemødet er i sin enkelthed at understøtte den demokratiske dialog i Danmark, og fremme befolknings indflydelse og forståelse af samfundets rammer. Og den demokratiske dialog har gode vilkår i et forum, hvor befolkningen kan gå i direkte dialog med beslutningstagere og virksomheder.

Debat om forskning gør os alle klogere

På Indermolen i Allinge har Københavns Universitet spændt bardunerne og taget stilling til at invitere folkemødets deltagere indenfor til debatter fra forskningens verden. Med en velassorteret programliste, der spænder fra kunstige vulkaner og algefarme til sexkrænkelser på nettet, åbner universitetet torsdag teltdugen for mere end 35 særskilte debatter for forskningsinteresserede danskere.

Men hvorfor er det vigtigt at være til stede på Folkemødet? Hvad får befolkningen ud af, at Københavns Universitet deltager på Folkemødet, og hvad får universitetet ud af diskussionerne med befolkningen? Forskningsformidling.dk har spurgt Københavns Universitets vicedirektør Jasper Steen Winkel, hvorfor Danmarks ældste universitet har taget et telt med til Bornholm.

– ” Folkemødet er en mulighed for at nå befolkningen direkte. Det er en måde at formidle den videnskab, vi laver på Københavns Universitet. Ved Folkemødet får vi også direkte respons fra befolkningen, om hvad optager dem. Vi får spørgsmål fra en interesseret befolkning og deltager i en diskussion, der gør os klogere”, forklarer Jasper Steen Winkel.

– “En lang række forskere fra forskellige fagområder er med til Folkemødet. Her vil vi ved paneldebatter drøfte forskellige temaer som digitalisering, bæredygtig turisme og asylcentre med befolkningen. Og vi oplever, at folk generelt er interesserede i forskning. Der er generelt en stor interesse for at få mere forskningsbaseret viden om aktuelle emner”.

Forskningsformidling er en notorisk svær genre

Selv om Universitetsloven forpligter Københavns Universitet til at formidle sin viden til samfundet, kommer formidlingen også universitetet til gode.

– “Det er en mulighed for vores forskere at få prøvet sig udi den folkelige forskningsformidling. Det er en svær genre. For nogle forskere er det helt naturligt, andre skal lige øve sig lidt. Men de sidste 10 år det blevet en mere naturlig del af jobbet som forsker. Vi ser det allerede på ph.d.-uddannelsen, hvor vi træner vores ph.d.-studerende i at blive bedre til at fortælle om deres forskning. Folkemødet er et godt og uformelt forum, hvor alle kan blive oplyst – også med en fadøl i hånden”.

– “Folkemødet er også en god mulighed for at bringe forskere fra forskellige fagområder sammen. Vi kan fx have en geolog, en humanist og en sociolog i en spændende debat om et emne med indsigter fra hver deres forskningsområde, og sammen kan de måske nå frem til fælles indsigter”, slutter Jasper Steen Winkel.

Er Folkemødet folkeoplysning eller en fadølsfest?

Spørgsmålet er, om spørgsmålet overhovedet er relevant at stille. Folkemødet 2018 er naturligvis en folkefest med et balanceret blandingsforhold af oplysning og alkohol. Og sådan skal det være. Folkemødet er et uformelt forum, hvor forskerne kan prøve deres formidlingsevner uden for universitetets rammer. Det gavner både forskningsverdenen og befolkningen som helhed. Befolkningen bliver klogere på, hvad pengene bruges til samt en større forståelse af forskningens komplekse spørgsmål. Og forskerne, de bliver bedre til at formidle den specialiserede viden, de arbejder med. Men det er også en fadølsfest, specielt lørdag efter kl. 18, når landsholdet stiller i formation mod La Blanquirroja fra Peru.

Mere information:

Folkemødets egen side.

Programmet på Folkemødet.

Programmet for Københavns Universitet.