Regeringen har en ambition om, at danskerne i højere grad skal blive klogere på de nyeste forskningsresultater. Samtidig skal universitetsundervisningen tage udgangspunkt i ny forskning, så studerende efter studierne kan anvende ny viden i erhvervslivet.

Danmark – klar til fremtiden

Regeringen har i en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (dec. 2017) udstukket rammerne for en ny strategi i dansk forskning. De to overordnede mål er:

• Dansk forskning skal være af
  højeste internationale kvalitet.
• Forskningen skal gøre mest
  mulig gavn i samfundet.

Men i dag belønnes forskere ikke for kvaliteten af deres undervisning eller evnen til at formidle deres forskning til et bredere publikum. Når forskere søger ansættelse, forfremmelse eller fondsmidler, måles og vejes de på antallet af videnskabelige publikationer og citationer.

Det kan bidrage til en uhensigtsmæssig adskillelse af forskning og formidling, og dermed medvirke til en underprioritering af formidlingsaspektet, herunder undervisning.

Derfor nedsætter regeringen nu et ekspertudvalg, der skal undersøge, om forskerne kan belønnes for andre facetter af deres arbejde end blot deres umiddelbare videnskabelige produktion.

En ny model for meritering skal nemlig fremme både forskning, uddannelse og vidensdeling i samfundet.

Behov for en ny måde at måle videnskabelig gennemslagskraft

Regeringen lancerede i december 2017 en ny strategi for dansk forskning: Danmark – klar til fremtiden. Her er målene, at dansk forskning skal tilhøre den absolutte topklasse, og samtidig gøre mest mulig gavn i samfundet. Det sidste ikke blot i form af nye opfindelser, men også i forhold til at forskningen skal bidrage med fakta, der kan være med til at kvalificere samfundets vigtigste diskussioner.

Ifølge Hans Müller Pedersen, direktør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, er der derfor behov for at se, om meritering af god undervisning og folkelig vidensdeling kan være med til at styrke dansk forskning som helhed.

– “Det er vigtigt, at forskerne på universiteterne har mulighed for at prioritere rigtig god undervisning og uddannelse af de dygtige studerende på de danske universiteter, ligesom det eksempelvis er vigtigt at øge mobiliteten mellem den offentlige og private sektor. Derfor har regeringen nedsat et eksternt udvalg, som skal diskutere meriteringen i det danske universitetssystem, og det vil være udvalgets opgave at komme med anbefalinger til, hvad der er behov for”, forklarer Hans Müller Pedersen.

Udvalget for bedre meritering i dansk forskning skal fokusere på tre specifikke områder:

1. om meritering af god undervisning og udarbejdelse af lærebøger kan fremme kvaliteten i uddannelserne.
2. om færre udgivelser i tidsskrifter af højere kvalitet kan give en bedre forskningskvalitet.
3. om deling og samarbejde om viden kan meriteres.

I den forbindelse bliver udgivelser i åbne tidsskrifter og deling af data nøgleord.

Om det er muligt at evaluere andre parametre end publikationer og citationer – og hvad og hvordan der skal så skal evalueres – er endnu for tidligt at svare på, mener Hans Müller Pedersen.

– “Naturligt nok ved vi endnu ikke, hvad det eksterne ekspertudvalg vil anbefale, og om der i en eller anden form kommer nye principper for meritering. Målet er, at en eventuel ny model skal gavne både samfundet og forskerne, da der skal ses på, om universiteterne kan lægge vægt på en bredere palette af alle de vigtige opgaver, som forskerne på de danske universiteter løfter i dag.”

Hvordan måler man på kvalitet af undervisning og forskningsformidling?

Ifølge et af udvalgets medlemmer – professor Maja Horst fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet – er det ikke første gang, man snakker om, hvordan man kan tilgodese – og måle – andre aspekter af forskning end publikationer og citationer.

– “Hvis vi havde en simpel måde at måle formidling på, havde vi gjort det. Det man har prøvet tidligere, er at måle citationer i pressen. Men det viste sig ikke at være et godt mål for formidlingsdelen. Måling af andet end publikationer og citationer er nemlig meget svært.”

“Forsknings-CV’et med publikationer og citationer er ligesom den samme mønt i hele verden. Dine forskningspublikationer dokumenterer kvaliteten af dit arbejde, og alle kan få adgang til det, du har lavet. Det er sværere med undervisning og formidling, for man kan ikke på samme måde måle kvaliteten af arbejdet. Hvis man kunne lave noget tilsvarende med undervisning, som vi ser med publikationer, så ville det være rigtig smart”, uddyber Maja Horst.

Altmetrics – alternative måder at måle udbredelse af forskning

Twitter, Facebook, YouTube? Nye forskningsresultater bliver i dag ikke blot nævnt som henvisninger i andre forskningsartikler. Forskningen har også fået et liv på sociale medier. Her deler forskere idéer, metoder og data, og de henviser ofte til nye spændende resultater inden for – og uden for – deres eget forskningsfelt.

Altmetrics er forslået som et alternativt – eller komplementerende – bibliometrisk system, der måler forskningens udbredelse og indflydelse i en meget bredere kontekst. Algoritmer beregner, hvordan forskningsartikler bliver delt, tweetet og liket på sociale medier, hvordan de refereres til i online referenceprogrammer som Zotero og Mendeley, og hvordan de omtales på blogs og i populærvidenskabelige magasiner.

Maja Horst mener, at alternative metoder til at måle impact sagtens kan komme i spil, men at man samtidig skal være påpasselig med at måle i et forholdsvis ukontrollerbart område.

“Alle målesystemer har nogle sideeffekter. Man kan godt måle, når forskning bliver delt på sociale medier. Men man skal også være opmærksom på, om ting bliver tweetet og liket bare for at blive tweetet og liket, fordi det er, hvad man måler på. Det siger jo ikke så meget om kvaliteten af forskningen”, fortæller Maja Horst.

Behov for et ensartet sæt guidelines

Universiteterne arbejder i dag allerede med meritering af forskere på forskellige måder. Men der er opstået et behov for at vide, hvordan denne meritering fungerer på tværs af institutioner og i et international perspektiv.

Maja Horst påpeger, at vi er nødt til at måle undervisning og formidling på lige fod med videnskabelige udgivelser, ellers har vi et problem.

“Vi belønner folk for at gøre noget, men vi ønsker egentligt, at de også gør noget andet. Men det belønner vi ikke. Det er selvfølgelig et ønske om at få belønningsstrukturer til at svare så meget overens med de ting, som vi faktisk ønsker folk gør”.

Nedsættelsen af ekspertudvalget er ét af initiativerne i regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi, der blev lanceret i december 2017. Udvalget består af otte medlemmer fra danske universiteter og forskningsfonde, som har specialiseret viden om meriteringspraksis, bibliometri, forskningsfinansiering og andre parametre, som kan være gavnlige for en ny meriteringsmodel.

I foråret 2019 skal udvalget præsentere nye konkrete metoder og modeller til, hvordan forskernes arbejde i fremtiden kan vurderes.

Sådan en ny meritmodel kan i fremtiden bruges som incitament til at opprioritere kvaliteten af undervisningen og forskningsformidlingen, og dermed være med til at styrke forbindelsen mellem videnskab og befolkning.

Mere information:

• Eksperter skal se på fremtidens vurdering af forskere.
• Udvalg for bedre meritering i dansk forskning.
• Kommissorium for Udvalget for bedre meritering i dansk forskning .
• Danmark – klar til fremtiden. Regeringens strategi for dansk forskning udkom i 2017
• Altmetrics.org – en alternativ måde at måle impact.
• Professor Maja Horst fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet