Er digitale sundhedssystemer klar til en stigende ældrebefolkning?



Ph.d. Maria Karampela forsker i digitale sundhedssystemer

INTERVIEW Der bliver flere og flere ældre i verden, og med alderdommen følger også risikoen for kronisk sygdom. Men er verdens sundhedssystemer klar til et stigende pres på digitale sundhedsplatforme? Ph.d. Maria Karampela fra ITU undersøger, hvordan kronisk syge personer interagerer med sundhedsvæsnet online.

I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil verdens befolkning over 60 år næsten fordobles inden 2050.

Et længere liv giver muligheder for ekstra år på arbejdsmarkedet. Det giver også muligheder for et længere otium, hvor man kan rejse, opleve nye ting, og være sammen med sin familie.

Dog afhænger disse muligheder af én vigtig faktor: helbred.

Phd Maria Karampela forsker i digitale sundhedsoplysninger

Maria Karampela er ph.d.-studerende på IT-Universitetet (ITU) i København. Hun sidder i afdelingen for Digitalt Design og forsker i, hvordan raske og kronisk syge får lettere adgang til deres personlige sundhedsdata.

En større ældrebefolkning betyder også flere kronisk syge. Det kommer til at skabe et stigende pres på et sundhedsvæsen, der allerede løber alt for stærkt.

Derfor arbejder mange alle lande i verden på at flytte kommunikationen mellem patient og sundhedssystem over på digitale platforme.

Sundhedsdata rykker online

Derfor undersøger ph.d.-studerende på IT-Universitetet (ITU) Maria Karampela, hvordan digitale sundhedssystemer de kommende år i højere grad kan tilpasses kronisk syges behov.

I følge Maria Karampela må online sundhedssystemer designes på patienternes præmisser, så det er nemt at finde og bruge ens personlige sundhedsoplysninger.

“Der har være foreslået en lang række løsninger på nye, forbedrede sundhedssystemer og services. Blandt løsningerne er sygdomsforebyggelse og egenkontrol af sygdomme”.

“Men når det kommer til selv at administrere et sygdomsforløb, betyder det, at vi er nødt til at have systemer og services, der faktisk hjælper patienterne med at finde sundhedsoplysninger på en lettilgængelig måde”.

Mange sundhedsoplysninger er tilgængelige online, men de kan til tider være svære for brugerne at finde.
Mange sundhedsoplysninger er tilgængelige online, men de kan til tider være svære for brugerne at overskue.
Løsninger ikke evalueret på kronisk syge

I en systematisk forskningsoversigt i tidsskriftet International Journal of Medical Informatics har Maria Karampela samlet 79 nyere udgivelser inden for sundhedsinformatik.

“Størstedelen af de videnskabelige udgivelser i vores forskningsoversigt om personlige sundhedsoplysninger foreslår it-løsninger og brugerflader for fremtidens sundhedssystemer uden at evaluere løsninger eller forslag på patienter med kroniske sygdomme”.

“Derfor er vi begyndt at undersøge, hvordan raske personer og kronisk syge patienter finder deres sundhedsdata online, og hvad de kan bruge disse oplysninger til”.

Forsøgspersoner meget kreative

“Vi bad først en kontrolgruppe bestående af sunde og raske personer finde deres personlige sundhedsdata online. Alle skulle afrapportere, hvad de havde fundet, hvordan og hvilket udfordringer de mødte med systemerne”.

I forsøget fik gruppen besked på at indsamle al sundhedsdata de kunne finde inden for 4 uger, og forsøgspersonerne var meget kreative.

“Udover at samle information fra sundhed.dk, hvor de fik adgang til medicinoplysninger, e-journal og laboratorieoplysninger, søgte gruppen også oplysninger hos private aktører som fx Google Health og YouTube”.

Sundhedsdata er andet end lægejournalen

I følge Maria Karampela er personlige sundhedsdata alle de sundhedsrelaterede informationer, der er tilgængelige på online platforme som resultat af vores interaktion med sundhedssystem og internettet.

“Essentielt set er der to typer sundhedsdata. Dem der kommer fra det offentlige system: det er lægejournalen og journaler fra hospitalet”.

“Den anden type er de uofficielle data. Dvs. dem der kommer fra fx wearables som din løbeapp, apps der monitorerer din søvnrytme, og Google Health”.

Sundhedsoplysninger kan findes på mange forskellige platforme, ikke kun hos det offentlige, men også hos private som Google.
Sundhedsoplysninger kan findes på mange forskellige platforme, ikke kun hos det offentlige, men også hos private som Google.
Minder om en database

Problemet for deltagerne i forsøget var primært måden, hvorpå sundhedsoplysningerne var visualiseret.

“Måden oplysningerne var præsenteret på motiverede ikke kontrolgruppen til at søge information. De havde alle på fornemmelsen, at platformene havde et andet formål end at servicere dem. Det var ikke en service for brugerne, men en database for det offentlige”.

“Hvis også ældre personer med kroniske sygdomme – der måske ikke har samme it-forståelse – skal interagere med sundhedsoplysninger online, er vi nødt til at udvikle platforme, der præsenterer sundhedsdata i et lettilgængeligt og letforståeligt format”.

Derfor er Maria Karampela begyndt at undersøge, hvordan en gruppe personer med kroniske sygdomme kommunikerer med sundhedssystemet online.

Hun påpeger, at interaktionen og kommunikationen mellem sundhedsvæsen og patient i fremtiden vil være endnu mere elektronisk. Derfor er det vigtigt, at patienternes sundhedsdata er nemme at finde og administrere, så de ikke gentagende gange skal tage personlig henvendelse til systemet.

Mere information:

Er digitale sundhedssystemer klar til en stigende ældrebefolkning?


© Forskningsformidling.dk 2018
Kontakt forskningsformidling.dk