Danmark scorer rekord højt antal forskningsbevillinger fra EU

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler hvert år milliarder til fremragende forskning i Europa
Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler hvert år milliarder til fremragende forskning i Europa

NYHEDER I går kom nyheden om, at 15 yngre forskere fra Danmark har fået tildelt de prestigefyldte bevillinger Starting Grants fra det Europæiske Forskningsråd ERC. Det giver et boost til dansk forskning, som samtidig også oplever en markant stigning af ERC Starting Grants i år.

European Research Council
European Research Council

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) yder tilskud til internationale, banebrydende forskningsprojekter af videnskabelig topkvalitet inden for alle forskningsområder og emner. ERC modtog i år 3170 ansøgninger til bevillingen af typen Starting Grant og tildelte 403 (succesrate 12.7%). Danmark modtog 15. Se statistikken for 2018 på European Research Councils hjemmeside.

Der er glæde at spore i den danske forskningsverden. 15 talentfulde forskere i Danmark fik i går nyhed om, at de har modtaget de prestigefyldte bevillinger fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). De 15 forskere modtager det såkaldte ERC Starting Grant, som giver især yngre forskere mulighed for at etablere forskningsgrupper omkring deres egen banebrydende forskning. Over en periode på fem år kan de modtage op til 1.5 millioner euro (11 millioner kroner) til at udvikle forskningsprojekter af videnskabelige topkvalitet. Bevillingen giver dem samtidig et boost i forskerkarrieren, og en mulighed for at udvikle dem til forskningsledere.

Københavns Universitet sætter sig på halvdelen af bevillingerne

Københavns Universitet her helt med fremme, når det gælder om at hive forskningsmidler hjem. Ud af de 15 ERC Starting Grants kommer 8 af modtagerne til at sidde på Københavns Universitet. Det er 3 mere end sidste år. Derudover modtager også Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet og Syddansk Universitet bevillinger. De 15 bevillinger spænder over vidt forskellige forskningsemner – fra transnational jihadisme med fokus på Al-Qaeda og Islamisk Stat til kroniske sygdomme, vira og RNA.

Staring Grants giver yngre forskere muligheder for at etablere sig

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) tildeler et væld af forskellige bevillinger til forskere både i starten af karrieren (Starting Grants), når de skal konsolidere sig som forskningsledere (Consolidator Grants) og til etablerede forskningsledere (Advanced Grants). ERCs Starting Grant tildeles talentfulde, yngre forskere med 2 til 7 års forskningserfaring efter ph.d.-uddannelsen, og som allerede har produceret fremragende forskning under vejledning. Et Starting Grant giver forskeren mulighed for at tage et skridt frem i forskningskarrieren og blive leder af sin egen forskningsgruppe. Danmark har over en 10-årig periode (2008 undtaget) gennemsnitligt fået tildelt 7,2 Starting Grants. De 15 bevillinger er samtidig en Danmarksrekord.

Liste over modtagere af ERCs prestigefyldte Starting Grants i Danmark
Liste over modtagere af ERCs prestigefyldte Starting Grants i Danmark – kilde: ufm.dk

Mere information:

Danmark scorer rekord højt antal forskningsbevillinger fra EU
Tagged on:                 


© Forskningsformidling.dk 2018
Kontakt forskningsformidling.dk